
OM OS
VORES REJSE
ARTHEA er en fortælling om passion, kreativitet og fællesskab. I 2020 slog Thea døren op med drømmen om at skabe et sted hvor kunst og hår møder hinanden - deraf ART og THEA. Fra at stå 2 hårnørder huser det kreative værksted nu 6 styks af slagens. Vi er drevet af kærlighed til håndværket og et ønske om at inspirere jer ligesom I inspirerer os. Vores univers har fokus på dit hår, dine ønsker og dine forventninger. Velkommen til!
ARTHEA TEAMET

THEA, EJER OG ART DIRECTOR
Thea er en kreativ ildsjæl, som virkelig brænder for faget. I 2016 blev hun udlært med højeste gennemsnit samt en sølvmedalje. I 2017 modtog hun sin medalje af den danske håndværkerforening København, med håndtryk fra H.M. Dronning og modtog ligeledes legat som anerkendelse af hendes kreative og faglige kompetencer. Rejsen stoppede dog ikke der. I 2019 stod hun live på scenen til NORDIC HAIR AWARDS, da hun var udtaget som finalist i kategorien `Nordic Men´s Hairdresser`.
Thea har skabt et unikt studie med højt fagligt niveau da kurser og udvikling bliver vægtet højt.

CAMILLA, MASTER STYLIST

EMILIE, MASTER STYLIST
Emilie er en passioneret karakter hvis positive energi og lette humør spreder sig i hele studiet. I 2023 blev hun udlært med en bronzemedalje. I Maj 2025 fik hun håndtryk fra selveste Kongen, da hun modtog sin medalje for hæderligt håndværk.
Emilie har en enorm interesse for faget hvilket specielt afspejler sig i hendes kunnen indenfor farve samt extensionsbehandlinger. Emilie videreuddanner sig heletiden og er senest blevet uddannet brudespecialist - så også opsætninger mestrer hun til UG.

CECILIE, MASTER STYLIST
Cecilie har i tidernes morgen været med til at oplære Thea, på Bryggen hvor hun efterfølgende udfoldede sig i Indre København i 8 år. Cecilie er netop vendt tilbage fra barsel og nu skal saksen svinges hos ARTHEA.
Cecilie er ekstrem teknisk dygtig og perfektionstisk til fingerspidserne. Foruden det har hun et specielt flair for at få enhver til at føle sin tid i stolen som en spa-oplevelse.

Camilla har arbejdet sammen med Thea i mange år forinden ARTHEA blev til og været med på rejsen fra start. Camilla har en unik evne til at nørde fagets teori om det gælder farve, klippeteknik eller produkter.
Camillas hjerte banker for at undervise den næste generation frisører på Københavns Frisørskole. Hun er pt. på orlov, for at uddanne sig indenfor netop dét felt.
NAJA, MASTER STYLIST
Naja er vores sidste udlærte frisør, som vi er stolte af at kunne få lov at lade blive i vores egne rammer. Naja blev færdigudlært med ros i April 2025 og har alle tirsdage, onsdage og torsdage i studiet.
Naja har haft grundig oplæring fra alle os andre i studiet og har derfor stærk kendskab til alle teknikker, og har allerede udviklet en god, solid kundekreds og ikke mindst en masse kunnen. Hun er dygtig til alt indenfor farve, klip og ikke mindst extensions.

AGNES, JUNIOR STYLIST
Agnes, er vores 4. års elev og bliver færdigudlært i November 2025.
Agnes har startet sit frisør eventyr i en anden salon, men søgte nye veje for at dygtiggøre sig inden hendes elev-eventyr er fuldendt. Hun har allerede tilegnet sig en masse erfaring og er kun igang med at få mere i rygsækken. Vi gør alt hvad vi kan for at lære hende alt hvad vi andre kan.
Kombinationen af Agnes' ivrighed efter at lære og tage initiativ og hendes allerede dygtige kundskaber, tyder på at endnu en ARTHEA stjerne er ved at blive født.
HOLDET
ARTHEA er mere end en salon; det er et kraftcenter af talent og kreativitet. Vores team, bestående af dedikerede frisører Thea, Emilie, Camilla, Cecilie, Agnes og Naja, er kernen i vores virksomhed. Hver især bidrager med unikke færdigheder og en dyb passion for frisørfaget, hvilket samler os i skabelsen af mindeværdige skønhedsoplevelser. Fra avancerede farvebehandlinger og præcise klipninger til luksuriøse brudepakker og trendsetting herrestyles, ARTHEA står for kvalitet, innovation, og personlig service.
